Ringformet Solformørkelse - Indien 2010

Midt i den kolde og lange vinter 2009/10 rejste et hold globetrottere til Indiens sydligste punkt for at se den ring-formede solformørkelse der fandt sted den 15 Januar 2010. Turen var arrangeret af Viktors Farmor med Janaki Jensen og Mikael Svalgaard som rejseførere. På denne side har jeg forsøgt at samle indtryk og materiale fra turen. Alle billeder er taget af turens deltagere. God fornøjelse!
-Mikael Svalgaard

Indhold (klik nedenfor eller rul ned ad siden):
  • Animationer og kort
  • Rejsefællernes egne billeder
  • Rejseledernes foredrag
  • Video
  • Animationer og kort:

    Animation der viser bevægelsen af Månens skygge henover Jorden ved denne formørkelse:

    Endnu en animation der skildrer formørkelsens forløb på himlen set fra Indiens sydspids (tryk på 'refresh' knappen hvis filmen er gået i stå):

    Interaktivt kort over Kanyakumari området, med angivelse af vores nøjagtige position (grøn pil, 8 grader 4.812 minutter nordlig bredde, 77 grader 32.590 minutter østlig længde):

    View Larger Map

    Rejsefællernes egne billeder:

    Vel ankommet til Kanyakumari dagen før formørkelsen gik vi en aftentur og så Solen gå ned i det Arabiske Ocean:

    Næste morgen fra hotellets tag så vi Solen stå op igen!

    ...denne gang over det Indiske Ocean:

    Udsigt fra hotellets tag mod syd. Det grønne område skrånede lidt nedad og var perfekt til at se formørkelsen fra:

    Sol-teleskopet sættes op i god tid...

    Første kontakt er lige om lidt! Skyggen fra palmerne er velkommen da hele begivenheden varer fire timer.


    Formørkelsen er igang! Viktors Farmor havde udleveret specielle solformørkelsesbriller til alle turdeltagere. Det Indiske hotel personale var meget interesserede i at følge begivenheden. Her er det Rintu George der kigger op:

    Vejret var fint med ca. 33 graders varme, svag vind og spredte, drivende skyer.

    Solkikkerten med det særlige Hydrogen-alfa filter blev brugt flittigt. Gaffa-tape er uundværligt!





    Formørkelsen kunne også følges ved at projicere Solens lys fra en lille kikkert på et stykke papir:

    Jeg målte temperatur og luftfugtighed under hele formørkelsen, men kunne ikke se noget temperaturfald. Der var dejligt lunt: 33 grader. Det føltes ikke så slemt da luftfugtigheden kun var 42%.

    Den medbragte solkikkert blev også brugt til at tage meget skarpe, close-up fotos af formørkelsen. Det foregik med et særligt kamera og en laptop PC.

    Dette mystiske optrin er såmænd blot turdeltagerne der hjælper mig med at lave skygge så jeg kan se hvad der står på computer-skærmen. Det blev der grinet en del af!

    Begravet i udstyr og med et sort tæppe over hovedet. En skøn måde at tilbringe nogle timer i syd-Indien på!



    Et lille hul i en skærm kan fungere som en linse der viser et billede. De første kameraer i 1800-tallet fungerede på denne måde. Teknikken er en nem, billig og sikker måde at følge formørkelsen på. Her har vi prikket mange huller i en pap-plade der tilsammen danner en passende tekst:

    Se bare..!




    Nedenfor har jeg samlet en række billeder af begejstrede Indere der ser formørkelsen gennem kikkerten. Jeg tror også der var en del undren over at Danskerne gad rejse så langt for at se det!









    Spændingen stiger - nu er der ikke langt igen!


    I de sidste minutter inden ringen blev dannet kunne selv palmebladenes skygge lave flotte billeder af den formørkede sol!

    Når de drivende skyer dækkede Solen kunne vi kigge og fotografere uden filtre.

    Juhu, nu lykkedes det! Månen dækker 84% af Solens areal. Klik på billedet for at se flere af samme slags fra resten af formørkelsen!

    En mosaik af hele formørkelsen, tålmodigt og metodisk fotograferet af Sven Madsen (montage og billedbehandling er udført af Mikael Svalgaard).

    Den ringformede del af formørkelsen varede i 10 minutter og det var næsten flottest når en tynd sky drev ind foran så man (kortvarigt!!) kunne se direkte på Solen uden beskyttelse.



    Da de magiske 10 minutter var gået var det tid til champagne!

    Behørigt affyret af kyndig hånd, med tungen lige i munden!







    Der var endnu knap to timers delvis formørkelse tilbage og der blev fulgt med, omend noget mindre opmærksomt - ingen navne nævnt!



    Kø ved kikkerten:

    Undertegnede blev naturligvis ved med at tage billeder til det sidste!

    -og Rintu havde heller ikke fået nok:

    Alle rejsefællerne samlet på plænen foran hotellet i Kanyakumari hvorfra vi så formørkelsen. Vi glæder os til næste gang!

    Rejseledernes foredrag:

    Opvarmningsforedrag (præsenteret i Indien, 14 Januar 2010).

    Diverse vejr udsigter fra dagene op til solformørkelsen.

    Lidt om Indiens nattehimmel.

    Opsamling dagen derpå med rapporter fra andre ekspeditioner (præsenteret i Indien, 16 Januar 2010).

    Video ((klik her hvis du ikke ser noget nedenfor!!)):

    Annular Solar Eclipse 2010 from Parag Deshpande on Vimeo.


    Rejsen blev arrangeret af Viktors Farmor.

    Denne side er lavet af Mikael Svalgaard, og evt. fejl/mangler er således mit ansvar alene!

    Kommentarer er meget velkomne! (mikael.svalgaard@gmail.com)